Skip to main content

Lige nu

* * *

I uge 42, efterårsferien, har vi vores helt almindelige åbningstider, som du ser nederst på side.

Vi har haft gang i sensommer syltningen, så nu er forretningen fyldt godt op med hjemmesyltede rødbeder og drueagurker, begge helt klassiske husmorsyltninger.

Vi har også syltet hele blommer i Madeira med krydderier, samt Clara Frijs pærer med med safran og peber. Begge dele går naturligvis så dejligt sammen med vores oste.

Der blev også kogt grød af blommer, så nu laver vi Blommetrifli med mascarpone og sprøde mandler. 

Bemærk, at vi har fået nye åbningstider:

Vi lukker nu tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16.00.

Fredag er fortsat til kl. 18.00 og lørdag kl. 9.00 – 14.00.

Amandus 1953 – 2023, 70 år!

Amandus åbnede i 1953 “Alléens Ostebørs”, som forretningen oprindeligt hed. Da forretningen i 1979 flyttede til de nuværende lokaler, skiftede navnet til Amandus. Man svarede telefonopkald med “hos Amandus”, så det kunne forretningen, jo også lige så godt hedde.

Tusind tak til de mange, der var forbi og markerer Amandus´s 70 år på Jægersborg Allé. Det var den fineste dag, præcis som vi havde håbet på, med en masse glade mennesker, som hyggede med hinanden med et glas champagne i hånden.